Site-Tech ApS har udviklet en robot der automatisk kan fjerne fuger i murstensmure. Rent teknisk bliver det gjort af en 5 akset robot med 4 frihedsgrader, som frit kan bevæge sig inden for et 45m2 stort arbejdsområde.
Projektdata
Løsningen
I dag udføres fugefræsning manuelt af håndværkere. Desværre er dette arbejde meget nedslidende, hvilket betyder, at håndværkere, som har udført meget af denne type arbejde, får varige mén. Site-Tech har udviklet en robot, der kan bistå arbejdet med at fjerne fuger i murværk og derved reducere nedslidning af håndværkere samt bidrage positivt til reduktion af CO2-udledningen fra bygge- og anlægssektoren. Løsningen er tilmed konkurrencedygtig på pris, tid og kvalitet, og vil i princippet være relevant for alle bygningsejere, fra de private enfamilier til store pensionskasser eller boligforeninger, da Site-Tech leverer løsningen ”as a service”.
Miljømæssige bæredygtighed
Løsningen muliggør en større genanvendelse af muraffald end den, som finder sted i dag. Potentialet i hurtigere og billigere fugefræsning, kan øge incitamentet for at renovere en bygning frem for at rive den ned og bygge nyt. En afledt effekt ved løsningen er derfor tilskyndelsen til levetidsforlængelse af bygningsmassen og forøgelsen af muligheder for renovering og genanvendelse.
Udover den miljømæssige bæredygtighed, hjælper robotten også med at opnå bedre forhold arbejdsmiljømæssige forhold ude på byggepladserne. Således bidrager løsningen også til den social- og samfundsøkonomiske bæredygtighed. Som nævnt, er fugefræsning et meget fysisk krævende arbejde, som forårsager stor nedslidning på håndværkeren med varige mén til følge. Ved at anvende Site-Techs løsning vil håndværkerne ikke længere blive udsat for det slidsomme arbejde, og derved kan efterfølgende skader undgås.
Innovation til marked som løftestang
Forløbet i Innovation til Marked skal i første fase bidrage til at udføre simulering og 1:1-tests for at tilpasse løsningen. I denne fase er der også fokus på udvikling af forretningsmodellen og tilpasning til markedet for at finde ud af, hvor løsningen vil kunne gøre sig gældende. I anden fase vil der være fokus produktionsmodning og markedsintroduktion af løsningen. Det gøres gennem tests med samarbejsvirksomheder og udvikling af dokumentation samt klargøring til produktion af løsningen.
Fotos: Marcus Frostholm / Smith Innovation