Bodil er et digitalt værktøj, der på få minutter gør installatører i stand til helt præcist at vurdere, hvilke klimarigtige varmeløsninger der kan og bør installeres i en given bygning.
Værktøjet generer herefter automatisk en rapport over, hvilke økonomiske og klimamæssige gevinster kunden kan høste.
Projektdata
Løsningen
Bodil har bygget en platform for energirenovering, der gør det muligt for flere installatører at deltage mere effektivt i den grønne omstilling - specifikt i udfasningen af olie, gas og pille fyr i boliger og til erhverv - og samtidig forbedre installationernes klimaeffektivitet. Produktet bidrager derved med en løsning på problematikken med mangel på faglært arbejdskraft, som fagfroeningen Tekniq beskriver i takt med den stigende elektrificering af samfundet.
Løsningen sparer installatøren tid brugt på administration, og gør det muligt at levere gennemregnet materiale i høj kvalitet til kunden. Installatører der har prøvet platformen, omtaler produktet som “præcist det værktøj man har gået og manglet i vores fag, for at være mere effektive når vi arbejder”, men det vigtigste er implikationerne for dimensionerings- og installationskvaliteten. Generelt skal platformen højne standarder for installation, som klart modsvar til de selskaber og salgsplatforme, der presser standarderne i bund.
Miljømæssig bæredygtighed
Bodils løsning er med til at mindske det fossile energiforbrug ved at gøre det lettere at vurdere, hvilke energiløsninger der kan etableres i boliger og erhverv for at udfase olie, gas og pille fyr. Samtidig bliver det lettere at finde den optimale løsning med det laveste energiforbrug. Teknologisk instutut har gennem en analyserapport vist, at der er besparelser at hente ved at vælge en varmepumpeløsning, som passer til behovet. Alt i alt fører det til energibesparelser.
Innovation til marked som løftestang
Intentionen er at løfte kvaliteten i hele branchen og blandt alle installatører ved at sikre, at vores eksisterende og nye samarbejdspartnere selv kan benytte vores software på egne kunder – som en form for Software as a Service (SaaS) produkt.
Støtten vil gøre det muligt for Bodil at udrulle et innovativt og markedsledende værktøj til markedet, sikre den rette kommercielle model i tæt sammenspil med branchen, etablere referencecases, samt sikre passende kapacitet til administration og support i Bodil, til udrulning af værktøjet, i en opstartsperiode.