Michael H. Nielsen
Herudover er Michael medlem af en række bestyrelser indenfor byggeriet. Herunder Byggeriets Kvalitetskontrol A/S og We Build Denmark, erhvervsklyngen for byggeri og anlæg.
Michael har tillige en konsulentvirksomhed der, med udgangspunkt i den grønne omstilling af byggeriet, fungerer som mentor for virksomheder, arrangerer konferencer m.m.
Michael er drevet af interessen for den grønne omstilling og særligt byggeindustriens rolle og potentiale. Hans mangeårige arbejde i byggeerhvervet benyttes aktivt i spændingsfeltet mellem politisk påvirkning og markedsgørelse af den grønne omstilling.
Hvad brænder du for professionelt?
Jeg brænder for hele tiden at udfordre den branche, som jeg selv er en del af. Byggeriet har nøglen til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, og jeg er derfor optaget af at vende perspektivet, så vi ser på hvad byggeriet kan gøre for samfundet og ikke omvendt. Ny teknologi ser jeg som en spændende mulighed for at gøres os klogere på, hvad brugerne reelt ønsker sig, og ikke bare hvad vi tror de ønsker sig.
Hvad vil du lægge mærke til hos virksomhederne?
Når jeg møder virksomhederne og deres nye løsninger vil jeg lægge vægt på, at der er dokumentation for, at produktet virker som det skal. Derudover vil jeg være optaget af, om der er en business-case. Det vil være vigtigt for mig at udfordre virksomhederne og trykprøve om deres ideer holder, fordi jeg tror det vil være værdifuldt for at hjælpe dem videre.
Hvad håber du for byggeriets udvikling?
Jeg håber på, at vi gennem ny teknologi og et vedholdende fokus på bæredygtighed kan bidrage til at løse samfundets store udfordringer – og få talt os ind i samfundsdagsordenerne. Derudover håber jeg på, at vi kan finde den rette balance af dokumentation samtidig med, at vi skal skabe plads til innovation.